Sprogpolitik på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet

Hvorfor har vi en sprogpolitik?

Fakultetet udarbejdede sin sprogpolitik for ni år siden og vedtog en plan for at gennemføre den over ti år, d.v.s. at politikken skal være fuldt ud implementeret i år 2010. Politikken blev formuleret i 2000, da vi var et selvstændigt universitet (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, forkortet KVL). Pr 1. januar 2007 fusionerede KVL med Københavns Universitet og blev til Det Biovidenskabelige Fakultet ved det nye Københavns Universitet.

 

De primære grunde til at formulere en sprogpolitik i 2000 var:

1. At sikre at vores universitet bidrager aktivt til vores lands internationale konkurrencedygtighed
2. At sikre vores kandidater beskæftigelsesmuligheder, ikke blot på det danske men også på det stadigt mere globale jobmarked
3. At skabe et internationalt forsknings- og undervisningsmiljø på vores eget universitet
4. at sikre at vores forskningsmæssige omdømme og tiltrækningskraft er af en standard, der gør det muligt for os at samarbejde med de højest rangerede udenlandske universiteter 
5. at styrke kvaliteten af vores forskning og uddannelse ved at udsætte os for international konkurrence
6. at gøre vores universitet i stand til at tiltrække de bedste og de dygtigste studerende og medarbejdere globalt, og endeligt 
7. at sikre at vores studerende som kandidater fra vores universitet har fået en forskningsbaseret kvalitetsuddannelse OG samtidig behersker det engelske sprog flydende.

Hvad går vores sprogpolitik ud på?

Ovenfor er angivet grundene til at formulere en aktiv sprogpolitik i år 2000. Men hvad går vores sprogpolitik ud på? Indholdet i vores sprogpolitik kan opdeles på fire niveauer.

 

1: Fakultetsniveau

Som et fakultet ved et dansk universitet har vi en grundlæggende interesse i og forpligtelse over for danske kulturelle og samfundsmæssige værdier, herunder at sikre og udvikle det danske sprog. Vores primære undervisningssprog er derfor dansk. Men i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne er det en hovedhjørnesten i vores sprogpolitik, at vores kandidater mestrer både den danske og den engelske terminologi, der er relevant for deres videnskabelige område og er dygtige til dansk såvel som til engelsk i al almindelighed.

 

2: Uddannelsesniveau

Den generelle politik er at undervise på engelsk på kandidatniveau og på dansk på bachelorniveau. Der er imidlertid en række undtagelser.

 

Kandidatniveau

For det første, skal der være et udtalt behov på arbejdsmarkedet for kandidater, der behersker engelsk for at en kandidatuddannelse gennemføres på engelsk. For eksempel er kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning, som primært fokuserer på dansk lovgivning, en rent dansk uddannelse. For kandidatuddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk, er politikken den, at de obligatoriske kurser/kernekurser alle er på engelsk, men at der kan være flere valgfrie kurser, som er på dansk. Grundreglen er, at en ikke-dansk studerende skal kunne følge en uddannelse, der er 100% på engelsk, hvorimod dansk-talende studerende har mulighed for at vælge flere kurser på dansk. Ved kurser, hvor undervisningssproget er engelsk, er alle lærebøger, udleverede tekster, studieordninger mv. på engelsk, projektarbejdet er på engelsk og den afsluttende (mundtlige eller skriftlige) eksamen er på engelsk.

 

Bachelorniveau

På bachelorniveau er hovedundervisningssproget dansk. Men mange af de undervisningsbøger, der anvendes, vil være på engelsk, og i løbet af den treårige bacheloruddannelse vil en række kurser blive gennemført på engelsk for at forberede den studerende på at blive undervist i engelsk på kandidatniveau.

 

3: Kursusniveau

Som nævnt ovenfor, undervises der ifølge politikken på engelsk på de obligatoriske kurser på kandidatniveau men på betingelse af, at dette er relevant for arbejdsmarkedet. Som en konsekvens heraf undervises der på dansk på de dele af kandidatpensum i veterinærvidenskab, som fokuserer på klientkontakt, d.v.s. mange af de kliniske kurser. På andre kandidatuddannelser undervises der på dansk på enkelte kurser, der fx fokuserer på retlige forhold, der er specifikke for Danmark.

 

4: Kandidatspeciale

De studerende kan vælge at skrive deres speciale på enten engelsk eller dansk (de fleste studerende vælger at aflevere deres speciale på engelsk). Eksamen gennemføres på det sprog, den studerende har valgt at skrive specialet på. Ved aflevering af speciale skal alle specialer være ledsaget af et dansk referat, der egner sig til national offentliggørelse.

 

Sprog- og kvalitetssikringsprogram

Fakultetets kvalitetssikringsprogram lægger stor vægt på løbende at følge eventuelle negative konsekvenser af vores sprogpolitik. De komponenter i vores kvalitetssikringspolitik, der fokuserer specifikt på sproget er følgende:

 

1. Hvert enkelt kursus evalueres ved hjælp af et internetbaseret spørgeskema, som den enkelte studerende besvarer. Fem af spørgsmålene i spørgeskemaet er relateret til sprog. 
2. Fakultetet tilbyder sprogkurser til alle studerende, i dansk såvel som i engelsk, som delvist betales af den studerende selv.
3. De studerende har daglig adgang til vores Sprogstøtteordning i Studenterservice, hvor de kan få generel sprogvejledning, hjælp med oversættelse og terminologi mv. 
4. Hvert institut på Fakultetet har en særlig plan for, hvordan man styrker undervisernes sprogfærdigheder.
5. Fakultetet overvejer at indføre sprogcertificering af den enkelte underviser som krav for de lærere, der underviser på engelsk. Denne afhænger imidlertid at indførelsen af en uafhængig og pålidelig sprogcertificeringsordning på universitetsniveau eller på nationalt niveau.

Studenter og sprogpolitik

Vores sprogpolitik er blevet udformet, gennemført, overvåget og tilpasset i tæt samarbejde med vores studerende. Processen diskuteres løbende med De Studerendes Råd på Fakultetet, hvilket sikrer input og støtte til sprogpolitikken og dens gennemførelse på Fakultetet.