Hvad pokker er en dybhavskylling?

På Det Biovidenskabelige Fakultet uddanner og forsker vi i videnskab, som kan give mennesker, dyr, planter og miljø en bæredygtig fremtid.

 

Uanset hvilken af fakultetets uddannelser du er interesseret i, kan du få en uddannelse, der er tæt på forskningen.

 

Du får mulighed for at gå bagom debatten og skabe mening i strømmen af nyheder i medierne.

 

Lige her kan du komme bagom de mere eller mindre mærkelige ord i vores kampagne og læse om, hvad en dybhavskylling egentlig er.

 

STRESSHAVE

Stresshaver eller terapihaver kan bruges som middel mod stress, som er et stort problem for mange.

 

Haveejere er mindre stressede end andre, og den viden er værd at tage med både i planlægningen af byernes udvikling og i behandlingen af syge mennesker.

 

DYBHAVSKYLLING

Danske madforskere kan nu tilberede en kylling uden brug af ovn eller varmeplade. I stedet sænkes den rå kylling ned i et metalkammer fyldt med vand, hvorefter den kommer under ekstremt tryk, der svarer til at anbringe den på 80 kilometers vanddybde.

 

Med højtryksbehandling bliver maden sundere end den mad, der eksempelvis er stegt eller kogt, for med den nye metode går vitaminer og smagsstoffer ikke tabt.

 

Desuden forbedrer højtryksbehandlingen fødevaresikkerheden ved at slå bakterier ihjel. Læs mere i temahæftet om fremtidens fødevarer.

 

MENNESKEDYR

Dyr har gennem tiden udfyldt forskellige roller for os mennesker. Fra at være arbejdsdyr er de kommet tættere på os og har fået en status, der giver dem adgang til nogle af de ting, der tidligere var forbeholdt mennesker, for eksempel behandling af alvorlige sygdomme.

Dyr får også stadig større betydning for menneskets sundhed. De er modeller i den humane sygdomsforskning og giver på et andet plan sundhed og glæde som skattede kæledyr.

 

PLANTEFABRIK

Planter har mange flere evner, end vi hidtil har udnyttet. Udover at være primær afgrøde og pyntegenstand, kan planter producere stoffer, som vi kan bruge som medicin.

 

De kan også rense giftig jord, blive til miljøvenlig emballage og bruges til produktion af biobrændstof.

SLANKECHOKOLADE

Forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet er gået sammen med førende danske kokke for at udvikle luksus chokolade, der ikke feder.

 

Målet er, at producere chokoladen af helt naturlige ingredienser, som sætter forbrændingen i vejret, øger mæthedsfornemmelsen og binder fedtet, så det ikke bliver til deller på kroppen.

 

Chokolade er nærmest en grøntsag forklædt som slik.

 

KÆNGURUPRUT

Køers prutter og bøvser udleder metan, som er dårligt nyt for miljøet. Kænguruers og køers fordøjelsessystem ligner hinanden.

 

Kænguruer producerer dog eddikesyre, og ikke metan. Australske forskere forsøger nu at tilføre en nyttig bakterie fra kænguruernes maver til køernes foder, og et forskerhold fra Det Biovidenskabelige Fakultet har søgt om penge til at starte et forskningsprojekt.

 

Det kan på sigt måske gøre gassen fra Danmarks mange køer mindre miljøskadelig.