Plagiering er forbudt
Plagiering er svindel. Hvis du gengiver andres arbejde, som om det var dit eget, er det plagiering. Det er absolut ikke tilladt at plagiere – uanset om man er forsker eller studerende.
Alvorlige konsekvenser
På LIFE tager vi plagiering meget alvorligt, og det kan i grove tilfælde medføre bortvisning. Hvis du plagierer, skal din underviser indberette dig til Studiechefen, som træffer beslutning om konsekvenserne.
Husk kildeangivelser
Det er meget vigtigt, at du som studerende altid:
- angiver de kilder, du bruger i skriftlige opgaver og lignende
- tydeligt markerer direkte citater og anfører kilde.
Det er dit ansvar
Hold løbende styr på dine notater og kilder, når du laver skriftlige opgaver og lignende. Reglerne for kildeangivelser gælder uanset medie. Det vil bl.a. sige, at du også skal huske kildehenvisninger til materiale, som du har fundet på internettet eller i en avis.
Hvis du er usikker på reglerne, er det en god ide at spørge din lærer/vejleder.
Du kan også lære mere på www.stopplagiat.nu - en webtutorial for studerende om plagiering.
Læs mere
Læs mere om citater og kildehenvisninger i:
Dahl, A. et al. (2007): Styrk projektarbejdet – En redskabsbog til problemorienteret projektarbejde, Biofolia, Frederiksberg.
Mette Woetmann Nielsen, - siden er sidst opdateret d.8. august 2011